Udgivet i VOV-Bloggen

Træt af hundehår i sofaen? Her er 7 ting du kan gøre

Af Vov.dk

Livet som hundeejer er skønt, men det kommer med mindre skønne konsekvenser. En af de mest irriterende ting, som man skal døje med som hundeejer, er hundehår alle vegne. Det virker som om, at man kunne støvsuge dagen lang og stadigvæk finde hundehår overalt.

Det er især irriterende, når det kommer til hundehår i møblerne. Hundehår i sofaen er genstridige og svære at slippe af med. Det er utrolig pinligt, når man har gæster på besøg, og de skal sætte sig til rette i en pels-befængt sofa.

Derfor har vi samlet nogle gode tips til dig i denne artikel. Følg vores gode råd og slip af med de belastende hundehår i sofaen én gang for alle.

1. Lær hunden at holde sig væk fra møblerne

Det første punkt på vores liste er nok det bedste råd, som vi kan give dig, hvis du gerne vil undgå hundehår i sofaen. Det kan godt være, at det er super hyggeligt at nusse med hunden, mens du sidder og ser en god film, men konsekvenserne er træls at døje med.

Det bedste du kan gøre for dig selv, og din sofa, er at lære din firbenede ven at blive nede på gulvet. En hund, som hopper op i møblerne skal trænes til at holde sig nede på gulvet. Det kan godt kræve tid, kræfter og dedikation. Ikke desto mindre er det den bedste løsning til at undgå de irriterende hundehår.

Du kan med fordel sørger for at hunden har en blød og behagelig hundekurv, som den kan putte sig i som et alternativ til sofaen.

2. Anskaf dig en ordentlig håndstøvsuger

Hvis du stadig gerne vil kunne have hunden oppe i sofaen, så må du få buk med hundehårene på anden vis. Vi anbefaler dig at anskaffe en kraftig håndstøvsuger, som kan suge alle hårene af hynderne på få minutter. En håndstøvsuger virker præcis som en normal støvsuger, men den er mindre, kompakt og kan bruges med en hånd. En normal støvsuger kan ikke komme ind i alle sofaens huller og sprækker. Her er en håndstøvsuger et langt bedre redskab til formålet, især når det kommer til at fjerne hundehår.

Håndstøvsugeren er også smart at bruge i bilen, i vindueskarmen og i dine andre møbler, hvor din normale støvsuger ikke kan komme ordentlig til.

3. Giv hunden en jævnlig børstetur

Stort set alle hunde fælder, og det kan ikke undgås. Dog kan man mindske antallet af hår, som spredes rundt i hele hytten, hvis man husker at give hunden en grundig børstetur. Nogle hunde elsker at blive børste, andre synes det er en ren straf. Ikke desto mindre er det nødvendigt, medmindre din hund er fuldkommen hårløs.

Gør det til en vane at give hunden en tur med børsten et par gange om ugen ude i haven, så nogle af de løse hundehår i underpelsen kan komme af. Lad være med at børste hunden i for lang tid, da dette kan irritere huden under pelsen. Det er rigeligt at børste hunden i 10-20 minutter for at komme af med hårene.

Hvis hunden begynder at brokke sig undervejs så giv den en kort pause, før du fortsætter med børsten. Hvis hunden virkelig hader at blive børste, så kan du distrahere den med en klat peanutbutter eller godbidder imens, så børsteturen ikke bliver fuldkommen ulidelig.

4. Anskaf et hundetæppe eller et sofabetræk

Hunde er forholdsvis lærenemme, og de kan også lære, hvor deres plads i sofaen er. Hvis hunden har et yndlingssted i sofaen, så læg et hundetæppe eller et betræk over sofaen, så hunden ikke fælder på selve hynderne. Hunde er vanedyr, så de vil sikkert begynde at søge hen på hundetæppet helt af sig selv.

Hundetæpper behøver ikke se lusede ud, du kan godt finde nogle fine og stilfulde tæpper, som passer til din sofa derhjemme.

Når du så får gæster på besøg kan du fjerne hundetæppet fra sofaen, så du har en hårfri sofa med plads til alle. Det kan godt være, hunden synes, det er lidt irriterende, at den ikke kan få lov at ligge i sofaen hele tiden - men det må den lære at finde sig i!

5. Få rengjort hjemmet jævnligt

Det siger måske sig selv, at en grundig rengøring holder bestanddelen af hundehår nede. Ikke desto mindre er det et vigtig punkt på listen. Det tager ikke lang tid at svinge støvsugeren inde i stuen, og så skal du ikke døje med store plamager af hundehår.

Det kan også hjælpe at gå ud og banke sofahynderne af udenfor, så de løse hår falder af. Hundehår har det også med at ligge under hynderne, så sørg for at få støvsuget sofaen grundigt igennem, der hvor hunden har været.

6. Køb en god hundeseng

Måske søger hunden op i sofaen, fordi der ikke er noget rart sted at ligge. Overvej om din hund har en ordentlig seng at ligge i, for det kan godt være, at den søger op i sofaen for at ligge mere behageligt.

Det er også vigtigt at huske på, at hunde er selskabsdyr. Hvis du hygger dig inde i stuen med en god film, så vil din hund med sikkerhed også gerne være inde i stuen. Men hvis hundekurven står ude i bryggerset, så har hunden ikke noget sted at ligge, når den gerne vil være tæt på dig.

Derfor er det en god ide at rykke hundens seng ind i stuen, så den kan være sammen med dig, når du opholder dig derinde. Måske bør du endda købe to hundesenge, så hunden har flere steder at ligge. De fleste hunde søger ud af deres seng, hvis de ligger for hårdt, så sørg for at sengen er blød og behagelig at ligge i først og fremmest.

7. Brug en fnullerbørste

Rul forsigtigt en klistret fnullerbørste over sofaens overflade for at fjerne hårene fra dine stofmøbler. Den klistrede børste opsamler alle former for hår uden at skade stoffet i sofaen. Du kan faktisk også fjerne hårene med gummihandsker og samle dem i hånden, men det er ikke lige så effektivt.

En fnullerbørste koster nærmest ingenting, så det er nok den billigste og nemmeste løsning på denne liste. Brug fnullerbørsten så ofte du har brug for det indtil alle hårene er væk. Du kan samtidig bruge børsten til at fjerne genstridige hår på dit tøj.

Find det du mangler på vov.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 8.049 produkter fra mere end 109 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 12.568 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-10-09 09:04:02.

45
Produkttyper
8.049
Produkter
109
Forhandlere
12.568
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.