Udgivet i VOV-Bloggen

Hvad kræver det, når du skal have hund?

Af Vov.dk

I Danmark elsker vi hunde. Faktisk så meget at 450.000 danske familie har hunde. Hunde er også et virkelig godt kæledyr, da de er gode med børn, og de er trofaste væsner, som er hengivne.

Du vil få en masse ud af at få en hund som kæledyr, men det er også meget arbejde. Du skal derfor være sikker på, at du kan bruge den tid, der skal til, og du skal være sikker på, at du kan være meget hjemme, så du får trænet din hund, særligt i starten. Læs med her for at blive klogere på, hvad det kræver at få en hund.

Opdragelse

Noget af det vigtigste er, at hunden skal opdrages. Nogle hunderacer er nemmere at opdrage end andre, men det gælder for alle hunde, at de skal opdrages. Ligeså vel som man opdrager et barn, skal hunde også opdrages.

Når de er hvalpe, ved de ikke noget, medmindre du lærer dem det. Du skal lære en hund ikke at hoppe op af gæster eller ved bordet, og du skal lære en hund at være alene hjemme. Du kan gå til hundetræning for at få hjælp til at opdrage din hund, og du skal være klar på, at det tager tid.

Hunden har for eksempel brug for, at du er meget hjemme i starten, og den har ikke godt af, at du er hjemmefra en hel dag. Du skal træne den til at være alene hjemme i lidt tid af gangen, og så kan du øge tiden. Hunden har brug for at få tillid til dig og erfare, at du altid kommer tilbage.

Motion

Din hund har brug for motion, ligesom vi mennesker har brug for motion. De daglige gåture er ikke altid nok, og der kan blive brug for at tage en tur i hundeskoven. En hundeskov er et afgrænset område, hvor hunden kan løbe omkring og boltre sig, som den har lyst til. Du skal ikke bekymre dig om, om den bliver væk, og den kan løbe omkring og få mere motion, end den plejer. I hundeskoven kan du samtidig møde andre hundeelskere, som du kan lære at kende, og I kan tale sammen om jeres hunde.

Din hund må færdes frit i hundeskoven, hvis du kan kalde den til dig. Det er vigtigt, at du kan kalde den til dig, hvis der skulle ske noget med en anden hund. At tage i hundeskoven er super sjovt, og det er en oplagt aktivitet at lave sammen med din hund. Den vil takke dig og være godt træt efterfølgende. I nogle hundeskove findes der også faciliteter til at træne med din hund. Der findes også hundeskove til små hunde, så selvom du har en hvalp, kan I godt komme i hundeskoven.

Mad

Alle racer er forskellige, så det er vigtigt, at du tjekker med dyrehandleren, hvilken slags hundefoder din hund har brug for.

Hunde har brug for vitaminer, proteiner og kulhydrater, som vi mennesker har. Derfor er det vigtigt, at din hund får det mad, den har brug for. Du kan også give den godbidder, når I træner, så den bliver motiveret til at gøre det godt igen.

Sengeleje

Din hund skal have et sted at sove, hvor den føler sig tryg og godt tilpas. Du kan se, at hunden ikke er glad for sin seng, hvis den ligger sig andre steder og sover. Hvis den er tryg i sin kurv, vil den ofte søge derhen, når den har brug for hvile og ro.

Du kan vælge en hundekurv, en hundepude, et hundetæppe eller lignende. Hvis hunden ikke synes om det, vil du kunne se det, og så skal du prøve at finde en anden mulighed. Hunden har brug for et sted, der er dens eget, og hvor den kan trække sig tilbage til.

Alene hjemme

Som allerede nævnt kan du ikke regne med, at hunden kan være alene hjemme i starten. Den skal trænes op til, at den kan være alene. Hunden skal gerne kunne lære at være selv, mens du er på arbejde eller i skole. Du må tage det i små skridt, så hunden altid ved, at du kommer tilbage.

Når hunden er vant til at være alene en arbejdsdag, kan du begynde at prøve at lade den være alene en aften også. Det er vigtigt, at du har tid til at være sammen med din hund, hvilket jo også er grunden til, at du fik den.

Den skal helst ikke være alene i en hel dag, da den har brug for to måltider og to gåture. Du kan få en nabo til at se efter den, hvis du skal noget en aften.

Hunden som menneskets bedste ven

Der er rigtig mange fordele ved at få en hund. Det er dog vigtigt, at du også er indstillet på, hvad det kræver, så du ikke fortryder nogle måneder efter. Hunden knytter sig hurtigt til dig, så det er synd, hvis den igen skal finde en ny familie, når den er blevet vant til din.

Du vil opleve at få en ven, som altid er glad for at se dig og som vil byde dig velkommen, hver gang du kommer hjem. Der er ingen tvivl om, at du får en masse tilbage fra din hund, og de fleste hunde er også gode med børn, så det er et ideelt kæledyr til børnene.

Det er også en økonomisk stor udgift at få hund. Hunden i sig selv kan koste op mod 10.000 kroner, og du skal købe hundefoder og alt udstyr til hunden.

Du skal derfor også være klar på at betale regninger til dyrlægen. Derfor er det også vigtigt, at du sikrer dig, at du har råd til at have hund, inden du kaster dig ud i projektet. Du kan regne ud inden, hvor meget det vil koste dig månedligt og så se, om der er plads i budgettet.

De fleste oplever dog, at de gladelig betaler, hvad der skal til, for alle ønsker det bedste for deres hund.

Find det du mangler på vov.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 8.266 produkter fra mere end 112 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 12.983 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-12-07 09:04:26.

45
Produkttyper
8.266
Produkter
112
Forhandlere
12.983
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.